9. feb: Blå styrede kampen fra start til slut (14-4)

Referat fra onsdagens kampe (2004/05)
Locked
Anton
Posts: 138
Joined: Thu Sep 04, 2003 10:59 am
Location: Weysesgade 29, 2100 Kbh Ø
Contact:

9. feb: Blå styrede kampen fra start til slut (14-4)

Post by Anton »

Sunde og smukke begreber som Tro, Håb, Kærliged, Pli og Ære styrtede inden dagens kamp mod... og bla bla bla. Ingen tvivl om at det var en god kamp i går med et meget stærkt spillende Blåt hold, der leverede varen hele kampen igennem med et stærkt forsvar, et yderst effektivt angreb og et sprudlende Willerup Team overalt på banen. Hvid rokerede lidt om på pladserne, men det ønskede modspil udeblev.

Blå: Kristensen, Kosmonauten, Knudsen, Alexander, Mathias og Frederik
Hvid: Christian Glahn, Jacob Glahn, Frømand, Hvalen, Jens og Anton
Last edited by Anton on Thu Feb 10, 2005 12:28 pm, edited 2 times in total.
Guest

Post by Guest »

Du kan skrive "Tak Mathias, for at jeg nu efter lang tids stræben og energisk spillen UV er kommet til top på MVP listen". :|

Tillykke! :D
frederik
Posts: 16
Joined: Mon Apr 28, 2003 2:38 pm
Location: Karlebo

velkommen hjem, mathias

Post by frederik »

Mathias spillede en fantastisk kamp! Blåt hold blev en farlig målmaskine med ham som central figur, både i front med overblik og lynende hurtige angreb samt solidt placeret tilbage på spanden: et uigennemtrængeligt værn mod de sjældne hvide fremstød.

Det var en magisk aften i går. Der skete noget på blå. Holdet blev uendeligt mere end de enkelte blå hætter. For mig personligt var det en religiøs oplevelse at føle det tætte holdspil, bare at vide hvor medspillerne var, at være et med bold og vand. I går følte jeg dette: Blå er onsdag!

Dette var selvfølgelig umuligt at hamle op med for hvid, som faldt totalt fra hinanden mod et guddommeligt spillende blå. Det stærkt farvede kampreferat bærer tydeligt præg af at hvid skal bruge tid på at bearbejde denne oplevelse. Måske vil det hjælpe at gå lidt tilbage i tiden til et par tidligere kampe:
20/10: Hvid vandt 16-6: "blå var (...) et stærkt hold"
24/11: Hvid vandt 14-6: "en god kamp"
19/1: Hvid vandt 11-5: "super kamp"

Der var aldrig tvivl om resultatet i gårsdagens kamp, men jeg synes det var en rigtig god kamp! Lange dueller, som oftest faldt ud til blås fordel. Godt holdspil fra blås side. Godt forsvarsspil hos hvid. Men jo, det er endnu sjovere når holdene er mere lige. Halleluja!
8)
Anton
Posts: 138
Joined: Thu Sep 04, 2003 10:59 am
Location: Weysesgade 29, 2100 Kbh Ø
Contact:

Post by Anton »

Vi er jo netop alle enige i, at Mathias gjorde en forskel - hvilke burde have været tydelig for Blå allerede inden vi gik i gang. Så ligesom Maverick græd bitre tårer, da han så tragisk og uretfærdigt mistede sin elskede co-pilot Goose i Top Gun, må jeg have tid til at slikke mine sår. Som Ice Man jo så rigtig siger skal man never ever leave your wingman.

(Til dem af jer, der ikke ved hvad jeg taler om, kan de låne min DVD Top Gun Extended DeLuxe Directors Cut-version for en beskeden pris)
frederik
Posts: 16
Joined: Mon Apr 28, 2003 2:38 pm
Location: Karlebo

Post by frederik »

Min pointe var at det var en fornøjelse at give hvid lidt lammetæsk-- det har I givet os så tit... :wink:
mathias
Posts: 75
Joined: Wed Jul 02, 2003 2:58 pm
Location: FRB/DK
Contact:

Post by mathias »

Tak for roserne. Jeg syns også det var en overraskende hård kamp, det var som om der ikke var meget ilt i vandet. Alle lå jo nærmest i overfladen og kiggede på. Det gjorde jeg ihvertfald alt for tit.

Det var iøvrigt en udsøgt fornøjelse at nærme mig min ellers så faste partner, Jens, på mål, og jeg mener at jeg fik "nakket" ham af kurven een gang (hvilket var sjovt), men ligeså fornøjeligt var det når han formåede at stå (eller ligge) fast på kurven, og jeg vil mene at han afbød ihvertfald 75% af mine forsøg. Flot klaret første dag som målmand.

Jeg syns heller ikke at det overhovedet føltes som om "åbent hus", det var meget nyt og faretruende at møde Anton og Christian i divisionsagtig position foran spanden hvor vi på blå valgte den meget kedelige taktik (det var vist mit forslag) at bare vente foran A+C for at derefter at have mere frit løb mod mål. Men det føltes aldrig nemt syns jeg, og vi havde sikkert lige så mange missere i vores forsøg på nettet, som gedigne mål.

Jeg tror at hvis Hvid havde formået at udnytte de kontrachancer der unægteligt var bedre, så kunne vi have endt lige op "neck and neck".

:|
jens
Posts: 33
Joined: Thu Sep 11, 2003 11:43 am

Post by jens »

Jeg mener, at det var en genistreg at lade blå få denne optur. De var jo tydeligvis ved at miste motivationen og har trængt til dette rygstød i lang tid. Symptomatisk er det jo, at det var nødvendigt at importere hvide nøglespillere for at opnå triumfen. Men hvis det er det der skal til, så må vi jo leve med det for at sikre en motiveret modstand i den normale holdopstilling.

Vi ser frem til en ny fight på onsdag.
Kristensen
Posts: 15
Joined: Tue Feb 17, 2004 4:11 pm

...

Post by Kristensen »

Jeg syntes hvid har en fantastisk kampmoral, når de ikke taber.
Locked