21. April: God kamp med to meget jævnbyrdige hold (11-9)

Referat fra onsdagens kampe (2003/04)

Moderator: Anton

Locked
Anton
Posts: 138
Joined: Thu Sep 04, 2003 10:59 am
Location: Weysesgade 29, 2100 Kbh Ø
Contact:

21. April: God kamp med to meget jævnbyrdige hold (11-9)

Post by Anton »

Det var to meget jævnbyrdige hold, der var i karret i går, hvilke resulterede i en af forårets mest tætte og til tider meget intense kampe. Vi skiftedes til at komme foran, ingen ville gi' sig uden kamp og derfor var det da også næsten euroforiske scener, der udspillede sig hos Blå efter at den afgørende scoring var sat ind mod Frederik ;-) En lille men! er dog, at der blev for- og eftertacklet en del, men det kan nok ikke helt undgås når holdene er så lige. Der blev dog givet konstruktiv kritik samt sagt undskyld indtil flere gange - og selvom bølgerne engang imellem kan gå højt, må det være sådan vi klarer Fair Play, når der nu engang ikke er en dommer.

Hvid: Steen, Jens, Frømand, Esbern, Jacob G, Kjeld og Frederik
Blå: Mads, Kristensen, Kosmonauten, Per, Mathias og Anton
frederik
Posts: 16
Joined: Mon Apr 28, 2003 2:38 pm
Location: Karlebo

mindre justering

Post by frederik »

Anton, din hukommelse er vist glippet efter gårsdagens fight- skyldes dette den intense kamp, den efterfølgende indtagelse af beroligende midler, eller stress fra den nært forestående familiebegivenhed?

Du glemte lige at nævne første "mål", hvor blå tyvstartede ved stort set at tage den ud af hænderne på Jens der forsigtigt gjorde den klar på midten. Kort efter var den i hvid kurv til stor forundring for alle. Måske skulle vi fremover placere bolden i den hvide spand fra start?

Desuden var der midt i kampen en uoverensstemmelse mellem et antal stærkt følelsesladede spillere (som jeg ikke vil komme ind på her) som gjorde at alle stoppede, bortset fra en rebelsk blå fisk som diskret flyttede den forladte bold op i hvid mål. Dommerkast i hvert fald, og måske dobbelt udvisning?

De to ugyldige "mål" er du vist kommet til at tælle med-- det egentlige resultat var 9-9.

8)
Last edited by frederik on Thu Apr 22, 2004 11:56 am, edited 1 time in total.
Anton
Posts: 138
Joined: Thu Sep 04, 2003 10:59 am
Location: Weysesgade 29, 2100 Kbh Ø
Contact:

Post by Anton »

Min hukommelse har det fint, kære broder ;-)

I første tilfælde modtog jeg selv bolden, opdagede forvirringen og svømmede derfor roligt tilbage mod egen spand, indtil jeg fik Go! fra Hvid. Jens var og er helt sikkert enig i denne både humane, retfærdige og prisværdige handling fra Blås side.

I andet tilfælde var jeg, hvis vi tænker på samme situation, igen involveret. Kjeld og jeg havde en konstruktiv og meget saglig - ja, ligefrem behagelig - samtale om, hvorvidt jeg havde revet masken af ham. Der blev udvekslet undskyldninger, forståelser og komplimenter (uden dog at vi krammede). Vi var derfor begge inaktive og dermed led ingen af holdene tab. At I andre så bliver rundtossede og fumler rundt på spanden, fordi Kjeld-fatter ikke er på sin plads, skal Blå jo ikke straffes for. Vel, min kære broder.

(uhhh, hvor jeg dog elsker dette site)
frederik
Posts: 16
Joined: Mon Apr 28, 2003 2:38 pm
Location: Karlebo

Post by frederik »

"Vi [Kjeld og Anton] var derfor begge inaktive og dermed led ingen af holdene tab"
"... fordi Kjeld-fatter ikke er på sin plads"

Jeg ved ikke om du selv kan spotte selvmodsigelsen i dit indlæg! Du skal bare sig til hvis jeg skal hjælpe... :D

Måske er din hukommelse ikke defekt, men den er kombineret med et ganske kraftigt kreativt element-- de dygtigste historieforfalskere og politikere blegner i sammenligning. I situation #2 var alle inaktive, bortset fra den umoralske blå fladfisk der flyttede bolden over i kurven. Jeg er sikker på dette vil bakkes op af alle tilstedeværende inkl fladfisk, halinspektør og bordtennisspillere.... :shock:
Anton
Posts: 138
Joined: Thu Sep 04, 2003 10:59 am
Location: Weysesgade 29, 2100 Kbh Ø
Contact:

Post by Anton »

Ja, jeg mener jo måske fejlagtigt at UV er en holdsport og mangler der derfor én på sin plads på bunden, plejer hans makker at tage over. Dermed lider holdet ikke som sådan et tab, når man f.eks. trækker luft, retter masken eller hyggesludre med sin modstander, man supplerer nærmere hinanden. Bakker op, du ved. At man så kan ærge sig, undre sig eller ligefrem blive en smule konfus, når Fatter Kjeld uventet tager en lille slapper, ja, det troede jeg var noget man snakkede internt om på holdet og ikke bebrejdede sin modstander? Der var jo f.eks. ingen på Blå, der lod sig distrahere...

Du må endelig sige til, hvis jeg har misforstået noget omkring teamspirit, generel holdindsats eller international anerkendt UV-teori!?

(yooooor)
mathias
Posts: 75
Joined: Wed Jul 02, 2003 2:58 pm
Location: FRB/DK
Contact:

Post by mathias »

Jeg kan kun sige en ting: Keld stoppede sit eget spil fordi han tilsyneladende have fået vand i sin maske under vores intense forsøg på at få bolden i kurven. Jeg deltog aktivt i dette forsøg, gik op efter luft, og derefter ned igen for at finde kurven fri og bolden lige til at putte i. Det eneste man kunne sige var at kurven var skubbet helt hen i hjørnet hvilket jeg ikke ved om er reglementeret eller ej.

:idea: Men faktisk tror jeg det essentielle spørgsmål her er om den blå eller hvide spiller som sidst havde hånden på bolden før jeg gik ned og proppede den i, forlod bolden pgra at at han/hun troede at kampen var "i stå" og hvis det er tilfældet ville jeg acceptere at målet blev kendt ugyldigt eftersom bolden var "død".

Mathias
Locked