Deltagerne

Flodbåden

Kanalsystemet

Fotoalbum

 

Hosted on
Willerup.com



DAGBOG
Mathias er nu installeret med et fuldt mobilt kontor, og vi skulle gerne få sendt daglige beskeder til denne dagbog.

14. juli 2000
Så er der kun en dag til Ole og Anne Lisbeth ankommer til Oxford, og så går turen mod Bristol - 10 dage alene på det engelske kanalsystem. Det er ekstremt ufarligt.

15. juli 2000
Ole og Anne Lisbeth ankom idag uden større vanskeligheder til Oxford og vi gik alle ud og spiste om aften efter at teamet havde installeret sig i den oprydtede båd.

 THEMSEN FLODEN  

16. juli 2000 - Oxford til Shillingford
Take off! Vi er nu på vej ned a Themsen i fuld fart efter god morgenmad og sidste forsyninger indkøbt. De første billeder er allerede blevet fremkaldt. Vi ligger nu i Shillingford som er en idylisk lille flodby en 10 mil fra Oxford.

17. juli 2000 - Shillingford til Burghfield Bridge
Dejlig dag ned af Themsen. Bragende solskin hele vejen, utroligt smukt landskab. Grillstegt andebryst a la Sok til frokost. Fik tanket diesel, vand og gas, så vi ligger lunere end lunest. Aftenen blev spenderet i Burghfield Pub hvor Frederik og Theresa og vores tyske ven Peter havde joinet os. Hyggeligt.

 KENNET KANALEN 

18. juli 2000 - Burghfield Bridge til Chamberhouse Field
Endnu en fantastisk dag ren vejrmæssigt. Nu begynder det hårde arbejde - masser af sluser som vi naturligvis selv må betjene og det er faktisk hårdt arbejde. Teamet kører fint, og ingen slusemæssige katastrofer er hændt. Vi fulgtes med nogle meget flinke makkere i end anden flodpram, men de stod af lidt længere nede af floden. Vi har lige indtaget et dejligt kyllingemåltid, grillet på den medbragte weber, og vi er klar til endnu en slusepræget dag i morgen. Hey, hvis I vil sende os en hilsen, så gør det gerne.

19. juli 2000 - Chamberhouse Field til Little Bedwyn
Vejret er stadig på toppen - hvor er vi heldige! Dejlig dag, hvor vi nu er endt i den mest idylliske lille landsby, men flot lille kirke og underholdende folk på pubben. Dejlig lamb-chops på weberen.

20. juli 2000 - Little Bedwyn til Horton Chain Bridge
Vejret kunne ikke være bedre! Herligt. Midt på dagen nåede vi toppen af kanalsystemet så nu er det begyndt at gå ned ad, og det gør det hele vejen til Bristol. Dejlig middag på "The Barge Inn", og vi har sejlet lidt her til aften. Utroligt smukt og varieret landskab hele vejen - det er nu lidt mere bakket end omkring Oxford og Reading. Følg udviklingen på dette lille kort.

 AVON KANAL & FLOD 

21. juli 2000 - Horton Chain Bridge til Hipperton
Nu er det sgu' næsten for varmt!!! Det var ekstremt hedt idag, og det var idag vi skulle ned af Caen Hill som er 29 sluser efter hinanden fordelt på 2 miles! Det er ret meget arbejde. I alt har vi vel opereret en 40 sluser inden dagen var ovre. Vi sidder nu efter endt aftensæder og er fuldstændigt udbombede. Vi har omkring to dage tilbage af ekspeditionen og regner med at anløbe Bristol havn engang søndag aften. Det har været helt genialt indtil nu, og vejret ser utroligt nok ud til at holde hele weekenden ud, så vi har været utroligt heldige.

22. juli 2000 - Hipperton til Bathhampton
Det måtte jo have sin ende. Vi vågnede op til solskin men med kold blæst. Lancer stod fortøjret standhaftigt i de begynende bølger, men Ole, Anne Lisbeth og Mathias vidst godt hvad det nu drejede sig om - at komme fra land så hurtigt som muligt inden bølgerne tog til i størrelse og Lancer risikerede at blive knust som en tændstik mod den klippefaste bred. Køer og får havde søgt i ly, og det varslede uvejr.
Ole var den første der kæmpede sig over landgangen for at kaste både for og bagfortøjning og Kaptajnen fyrede op for kedlerne mens Anne Lisbeth forberedte en standhaftig morgenmad. Uden mad og drikke, sejler skuden ikke.
Vi fik lagt fra og inden længe var Lancer igen oppe i omdrejninger og kæmpede sig stødt og roligt op mod kanalstrømme og bølgeskvulp. Nær Bradford On Avon - en lille forbryder landsby fuld af sømænd og pirater sjanghajede vi Fred and Theresa, to sunde slaver (vi huskede at tjekke deres tænder), som vi har brugt til at foretage dagens sluseoperation.
Vejret endte faktisk med at "turn out to the better", så turen til Bath var et cruise. Vi frigav vores to slaver senere på dagen og de tog hjem til deres hjem i Bristol.
Nu ligger vi i Bath, efter en forrygende Lammesteg på Webberen, og lidt Ale på de omkringliggende pubber. Hej til alle på Webcaferne - vi sætter pris på jeres support!

23. juli 2000 - Bath til Bristol Harbour
VI KLAREDE DEN!!! The Eagle has landed! I morges klokken 10 startede vi Lancer for sidste gang, og hun sejlede os sikkert i havn her i Bristol klokken 16.05. Vi havde sjanhajet Peter, vores tyske maskinekspert, som med stor fornøjelse overtog roret fra Bath og hele vejen til Bristol - luksus! Det var dejligt og helt mærkeligt at kunne sidde alle tre og slappe af og nyde landskabet og drikke the.
Det tog nøjagtigt een uge og da vi oprindeligt regnede med at bruge 10 dage, og det er hvad folk normalt bruger, må vi betragte ekspeditionen som værende en success. Bristol kommiteen må ha regnet med en langt senere ankomst, for der var hverken trommer eller basuner, flag eller guilander til at modtage os her til eftermiddag - et typisk træk for de store og historisk markante ekspedtioner - menigmand tror simplethen ikke det kan lade sig gøre. We proved them wrong! Vi kom, vi så, vi sejlede og vi sejrede. Fotoalbumet er nu opdateret med bedrekvalitets billeder og en masse af dem. Tak for nu.

 


 VEJRET
Følg med i vejret på ruten
Kilde: BBC

 RUTEN
Fra Oxford til Bristol – en tur på 300 km
Kilde: KMS