Storsumperen Snædish har sendt os et læser brev, som vi af
pladshensyn har måtte se os nødsaget til at trykke i en mindre
skrift-størrelse. For at formindske det yderligere har vi visse steder
måttet forkorte ordene ved at fjerne begyndelsesbogstavet. Brevet
begynder således:
Indsendt af Snaden
"Det var med udelt fryd, jeg med famlende fingre lukkede det første
nummer af TTT efter at have tilbragt nogle storgrinende minutter med at
læse det. (Snædish, hvad betyder den sætning? -Riis)
I yset af pissesedlen for æste ummer af TTT vedrørende TT
søsterorganinsation, skal jeg hermed ive en kort introduktion af
den nyligt opståede forening.
Foreningens avn er Geels Pub og er som avnet antyder en backgammonklub
med jemmebane på netop Gells Pub (buuuh - Riis). Medlemmerne er undertegnede,
lamse, B, øiøy og Anders ordstrøm med Joker og Frede
som tilknyttede medlemmer. Lubben ligger pt. 3. sidst i serie 1, men satser
alligevel stærkt på at rykke op, når sæsonen lutter
en ang æste år. Selv den bedste klub kan jo have momentane nedture
- se blot FCK...
Det må på dette sted være relevant at give en kort
beskrivelse af bg-spillet, da der jo selvfølgelig er en grund til
at så mange af TT medlemmer har elliget sig dette erlige spil. BG
har nemlig mange lighedspunkter med skomagerpot. Det er et spil, der er
nemt at lære, men ganske overordenligt svært at mestre. Det
kræver en høj grad af overblik og koncentration og har en af
de laveste scorings- og pigeimponeringsprocenter af samtlige bar- og cafeaktiviteter.
Det kan bringe sindene i kog, når modparten er uforskammet eldig ("pelset"
er det korrekte udtryk), men i det lange løb vil den bedste spiller
trods alt vinde og idst men ikke indst - man får gerne drukket en
enkelt øl eller to i løbet af et spil. Ganske som komagerpot.
Det kan på denne baggrund, samt at bg samtidig har den ekstra detalje,
at de gode spillere kan øste et ganske betragtelig præmiebeløb
som følge af en god indsats, ikke undre at pillet har fået
en så stor udbredelse blandt TT's medlemmer. Det er dog ganske vigtigt,
at man ele tiden older sig for øje, at de to spil ikke udelukker,
men rent faktisk supplerer hinanden, og at man kan opnå betydelige
fordele ved at udøve begge aktiviteter sideløbende - den såkaldte
afsmitningseffekt.
Jeg håber på kommentarer til ovenstående i næste
nummer og stiller samtidigt spørgsmålet: Ved Snædish
hvad det er, han snakker om? - Riis
Brevet slutter således (optur):
I broderskabets ånd skal jeg på dette sted i øvrigt
invitere til Valdemarsgades årligt tilbagevendende julefrokost, som
i anledning af, at 1995 er udnævnt til "hjernens år"
af USA præsident Bill Clinton vil blive benævnt: (drikke)HJERNE(ud)FROKOST
1994 - 1995.
Mvh. Snaden |