Novelle skrevet af Joker Matzen

Da lå det så smukt for foden af Geels bakke. Bygget af store solide træbjælker, så det ligesom faldt ind med de naturskønne omgivelser. Og det var netop, hvad man gjorde på blokken - man faldt ind og følte sig hjemme. Charmerende Sara og hendes skønne og helt uopnåelige ungmø Laila, verdensborgeren Hopper og den store vismand Nils Guldsmed var personligheder, der varmede og skabte orden i vore unge sind med deres blotte tilstedeværelse og utrolig menneskekendskab.

På blokken kunne man få fred og være sig selv, mens man langsomt opsugede den visdom, der skaber en god karakter. Her var de oplyste forbilleder, man kunne bruge til at få et godt og solidt afsæt her i verden. Hver især fandt man sin favorit blandt superheltene. Ole Storfisker var vel den største guru af alle. Han havde nok flest disciple. Min personlige favorit var nu nok Henrik, der altid kunne holde humøret oppe, selv når det så aller sortest ud.

Kjeld havde nok også et par forbilleder, og blev derfor nødt til at komme temmelig ofte for at dyrke dem. Efterhånden blev Michael Grønbæk vel nok Kjelds største idol, og Kjeldemont opnåede da også at komme utrolig tæt på denne guddom. I det hele taget var Kjeld vel nok den, der var tættest på selv at opnå gudestatus på blokken. Han er i hvert fald flere gange blevet set komme nærmest svævende ind ad havedøren med det så milde og saglige smil, der kendetegner guder.

Team Twei afholdt ofte massegudstjenester på blokken, hvor vi sammen prøvede at opnå den totale harmoni. Det var en lykkelig tid, hvor man bogstaveligt talt bar sine brødre over de værste forhindringer, hvis ben-tøjet nu svigtede. Altid skete der noget nyt og spændende. Blokken virkede som en magnet og et kraftværk for store tænkere, som matematikeren Bent Burg, manden der havde sejlet på de syv verdenshave - Smok (i folkemunde Lygtefisken), for ikke at tale om den stille filosof Nold, der bag de lukkede øjne ofte udtænkte verdenssammenhænge.

Det var næsten for godt til at være sandt - så stor harmoni kan ingen gøre krav på. Midt i vor lykke-rus var vi vel alle klar over, at dette var for smukt til at kunne vare evigt. Forude lurede skjulte farer, der var brodne kar i lasten. Nogle misundte os lykken og ville stjæle den fra os.

Forsættes næste nummer

Side 5

Tilbage til forsiden