Novelle skrevet af Joker Matzen - Redigeret af Matisok

Nogen tid efter denne uhyggelige oplevelse var teamet igen samlet pa Blokken. Det var en festlig aften. Klammer havde sin bambuskø med og spillede iøvrigt en stabil pot. Vi drak øl, gammel dansk og små grå.

På et tidspunkt gik Keld og Mikael Grønbæck ud i baghaven. -Keld, det er din tur, råbte Lager ud i mørket og efter lidt brummen kom "den sorte smed" til syne i døren. Han stødte hurtigt og skyndte sig ud igen. Vi spillede videre. Mathis lavede gale og tabte potten. Vi begyndte forfra, som man jo gør hvor godtfolk er. Keld kom ind igen. -Keld for faen, det er din tur, sagde jeg til ham. Han kiggede mistænksomt fidelsk på mig. Hvor havde jeg set de øjne før.

Det gøs i mig, det var jo hos Guldsmeden. Keld vrængede af mig, -aaadhr, Joker din latterlige røvbanan, du er så heldig. Han tog blåkridtet op og kastede efter mig. Jeg nåede lige at dukke mig, og kridtet fortsatte i en flot bue og ramte Nold i nakken. Noldowitch vågnede med et sæt.

-Hva' sker der? Er det min tur? Nold greb fat om den nærmeste kø og bevægede sig hen mod billardbordet. -Nej, du er ikke med i potten, sagde Snaden venligt. -Duu shkaa shkuu ihkke komme hher ohg schpille smart. Jeg er shgu med i potten, og det er #hik# min tchhur, svarede Nold og fortsatte ufortrødent. Han stødte fejlagtigt til den hvide bal og fik flot alle ballerne i spil. Jeg, som lå i en håbløs isoleret position sidst i potten, mente at vi blev nødt til at spille potten om. Det gik TB, der havde punget godt ud den aften, totalt kold på. -Du er sgu' da en gigant fidel Joker, sagde TB højlydt. Og inden vi havde set os om, var vi alle indvoldveret i et stort skænderi. Efter en times tid kom vi dog overens og begyndte en ny pot. Vi havde fået Sarah til at trække en omgang fra Nold's konto, uden han dog havde sanset en meter af, hvad der var foregået.

-Keld, det er din tur! Intet skete. The Blacksmith var væk. Frede og jeg udersøgte baghaven, men ingen Keld. Laila og Snaden kiggede i Privaten, men heller ingen Keld her. Vi spurgte Richter, som netop var entréret i stuen, om han havde set den allerstoreste på vejen herind, men han mumlede bare noget om en porter og cigarer, så vi lod ham være i fred.

Pludselig hørte vi Lager råbe ude fra herretoilettet:: -Han er her! Keld sad tilbagelænet på lokummet og sov. Frede som ellers havde holdt sig i ro den aften, daskede lidt til ham, men Keld tog sig bare bevidstløst til brillen og skubbede dem på plads. Mathis tog Kelds briller på og imens løftede Høy Kelds øjenlåg, og vi så to røde øjne. Da opdagede vi det. På muren over Kelds hovede var der et sært tegn. En slags Satans trefork...

Slut

Side 4

Tilbage til forsiden