Af Matisok
Det var en ganske almindelig onsdag aften. Joker, Hugo, Keld og undertegndede
følte hver især - uafhængigt af hinanden - trang til
en god pot billard. Efter diverse telefonudvekslinger mødtes vi alle
på det festlige og billige RigsCafeen. Her startede vi aftenen med
en hyggelig 4-mands pot, som Keld vist tabte.
Efter et par potter på Rigsfesten var det tid til at rykke videre
- denne aften varslede nye tider, nye oplevelser. Så istedet for,
som coutumen ellers foreskriver, at blive på Rigssjoveren og spille
billard til den lyse morgen, rykkede vi som sagt videre.
Hugo og jeg var ankommet til Rigsbønnen på hver sin bycykel,
som vi havde parkeret diskret udenfor, men disse var nu forsvundet videre
ud i nattelivet med to andre cykelentusiaster på sadlerne eller også
var de blevet nappet af et par ilegale polakker, som var ved at eksportere
dem til et forsumpet østland.
Nåh men borset fra det - Vi var på
udkig efter et sted med billard, som havde åbent til den lyse morgen,
og vi drog afsted mod Tagensbro Bodega. Da vi ankom til Tagenskogeren, var
det med stor sorg, at vi måtte tage afsked med Joker. Han havde ligepludselig
fået kolde fødder, og ville hjem. Dette stoppede dog ikke os
andre, og vi entrerede forventningsfulde Tagensbro Sumpen.
Det umiddelbare overblik gav indtryk af et hyggeligt og rart sted, med
alle formaliteterne i orden; jukebox, billige tuborg, moderat belysning,
spredt klientel og en halvkogt bartender. Billarden befandt sig i et tilstødende
lokale, hvilket desværre i de fleste tilfælde er lidt kogt,
eftersom billarden har en tendens til at være af en ringere kvalitet
(man behøver bare at tænke på det katastrofale billardbord,
der befandt sig i kælderen på "Det Gamle" i Virum),
og det er sværere at finde nogle at spille at få med i potten.
Da der allerede var nogle kogere, der spillede billard, fandt vi os selv
til rette ved et bord medbringende 3 tuborg og 3 raflebægre. Så
var aftenen sikret. Vi fik spillet en ordentligt bunke rafleejnar, og efter
et stykke tid blev billarden fri, og vi fortrak til det tilstødende
lokale. Desværre var jeg ved a gå lidt i steningsmode, eftersom
jeg skulle nå et fly næste dag til Bristol, så jeg fik
lige pludeslig trang til ro. Men vi fik da spillet et par potter, og gik
derefter tilbage til raflebægrene. Efter et lille stykke tid, blev
vi sågar antastet af et par ungmøer, som havde indfundet sig
på kroen. Efter lidt snakken frem og tilbage, endte det med, at den
ene var i færd med at tage et billede med Matisokkens kamera af Keld
og det andet kvindemenneske i hed omfavnelse - dette billede eksistere desværre
ikke (!) på grund af at denne ufatteligt stenede fotograf i det esentielle
øjeblik vendte kameraet den forkerte vej, og istedet tog et billede
af sit højre øje... Hvor kan nogle mennesker være sumpede.
Efter denne episode var det nok for Matisokken - han måtte hjemad.
Men
for at opsumere kroens fakta - det var et udemærket sted,
der har åbent til kl. 7-8 om morgenen, billardet er ikke det
bedste, men eftersom det kun er få steder der har lange åbningstider
plus billard, så får Tagenbro Bodega Gogo-bleg - alle
de formelle detaljer var sådant set i orden, måske på
nær de forstyrrende kvindfolk (Keld fik du hendes telefonnummer?).
Matisok |