Vibenhus Bodega - er det mon paradis?

Af Matisok

Siden Blokhusets tragiske lukning i 1993, som efterlod størstedelen af TT's medlemmer i en chok-agtig tilstand (som Keld dengang udtrykte det "...et tomrum opstod..."), har vi haft officielt hovedsæde på Holte Kro, Søengen. Holte Kro har alt hvad man kan kræve af et værdigt tilholdssted for en institution som Team Twei; en ok bartender, et præsentabelt stamklientel, elektronisk "enarmet" tyveknægt og naturligvis billard. Men vi kan vist desværre alle blive enige om, at Holte Kro's billard ikke kommer i nærheden af Blokhusets, når det gælder avantgarde-potter (uhørt -Riis). Måske lige med undtagelse af Karl Riis, som jo er en sand avantgarde-mester også på Kroen. Men hvad angår os andre, er fristelsen for at spille på gogo i hvertfald tilstede, hvilket ville have været udelukket på et bord som Blokkens.

Nå, men det nytter jo ikke at dvæle ved de gyldne dage på Blokhuset, eftersom dette er lukket. Spørgsmålet om dets genåbning kan læses i næste nummer i novelle-serien "Blokhuset - en gyser i tre afsnit". Nok om det.

Det skal lige indskydes, at selvom Kroens bord til tider fordrer gogo-spil, har dette bord ligeså stor nostalgisk betydning som Blokhuset, da det var her, Team Twei i tidernes morgen startede, som en undskyldning for ikke at have fransk og gymnastik, senere også matematik, dansk, old, historie, musik. Så godt ord igen angående Kroens billard.

Nå. For at gøre en lang historie endnu længere, indfandt hovedparten af Team Tweis medlemmer sig forleden på Vibenhus Bodega, hvor vi synes at have genfundet den ægte, uundgåelige avantgarde-pot.

Bordet er af særdeles særegen kvalitet - et ekstrema langsomt klæde (godt, når man skal lægge sort), moderate hulstørrelser (godt til spids), størrelsen på bordet er medium size (så skal man ikke gå så langt), baller af fransk elfenbens-legering, køer af walisisk konge-bøg.

Så på billard-fronten er alt sådan set ok, måske bortset fra den til tider lidt trange plads, hvis man skal støde helt nede i banden i bordets nordside (dog intet imod de trange kår på værtshuset Ti'eren, hvor man, hvis man kommer helt ud i banderne, kan risikere at skulle skifte til en dertil indrettet kortere kø ­uhørt!. De har dog kompenceret for dette ved at sælge øl til en ti'er optur!).

Værtshuset klientel er til dato det mest sumpede; levn fra en svunden tid, hvor mænd var stenere og billarden dominerede. Ja det var tider. [forsættes næste nummer] (denne artikel blev aldrig færdigskrevet).

Side 3

Tilbage til forsiden