Af Joker
Køen er enhver billardspillers vigtigste redskab. Køen
kan være af forskellig længde, tyngde og tykkelse, men et har
de alle tilfælles, nemlig spidsen. Denne er lavet af læder på
hvilket der er påhæftet en plastisk anordning, således
at spidsen kan skrues af og på selve køen.
Denne spids påføres, før hvert stød,
en vis mængde blåkridt. Dette sker allerbedst ved en langsom
og gnidende bevægelse, der udføres med største forsigtighed,
da man ellers skraber ligesåmeget af, som man gnider på. Sørg
endelig for at komme hele vejen rundt om spidsen.
Det kan diskuteres, hvor ofte man bør kridte køen. I denne
sammenhæng må jeg anbefale, at dette gøres før
hvert stød. Ikke så meget pga. selve kridtets konsistens, men
mere som en slags mental forberedelse til det forhåndværende
stød.
Jeg skal påminde om, at man - såfremt man har en billard
fjendtlig sindet kæreste - altid skal huske at vaske det afslørende
blåkridt af hænderne, inden man kommer hjem. Til dem uden kæreste
der måske er på vej i byen i håb om at finde sig en livsledsager
for en aften, skal jeg på det kraftigste anbefale at vaske hænder
hver gang, man går på toilettet, vel at mærke inden man
tager fat om sit kønsorgan. Såfremt dette udelades kan man,
hvis man nu har fundet en partner, komme i den uheldige situation, at denne
bakker ud ved synet af en errigeret blå penis.
Typiske fejl ved kridtningen:
Den typiske fejl begås ofte af urutinerede spillere, der gerne
vil give indtryk af at være en haj. Spilleren vil anbringe køen
mellem sine fødder og sætte blåkridtet ovenpå.
Herefter vi han/hun ved hjælp af foden få køen til at
rotere inde i blåkridtet. Dette giver ikke den ønskede effekt
på spidsens overflade. Observeres denne adfærd på en beværtning
kan kun et råd gives: spil om penge! |